Spicy salat

Til opskriftsoversigt

30 min
4 personer

En spicy og frisk salat, der smager fantastisk med grillet tun, kylling eller oksekød.

Ingredienser: 

2 stængler bladselleri
2/3 af et iceberg
½ agurk
1 rødløg
1 rød chili
1 håndfuld thaibasilikum, eller alm. basilikum, grøn
1 håndfuld mynte
1 håndfuld koriander
1 god håndfuld ærteskud, eller bønnespirer
50 g hakkede, saltede peanuts
 
Dressing
1 fed hvidløg
2 cm frisk ingefær
1 rød chili
2 spk salt soja
1 spk fishsauce
Saft af 2 lime
1-2 spsk sukker
2 spsk sesamolie

 

Tilberedningsmetode: 

Dressing
Pil og hak hvidløg. Skræl og riv ingefæren fint. Flæk chilien, fjern kernerne og hak den fint. Bland alle ingredienser godt sammen i en skål og lad dippen trække i et par timer.

Salat
Snit bladselleri og icebergsalat helt fint. Skræl agurken, halver den på langs, fjern kernerne og skær den ud i halvmåner. Snit rødløget i fine både. Snit chilien helt fint på skrå
og fjern kernerne. Hak thaibasilikum, mynte og koriander groft. Vend alle ingredienserne sammen med ærteskud, drys med peanuts og kom dressingen på lige inden servering.

Tip
Steg tunbøffen i cirka 2 minutter på hver side på en meget varm pande. Den skal kun have kort tid, da den skal være rød indeni.

Opskrift og foto venligst udlånt fra bogen " Masser af tilbehør"

Tilføj kommentar