Nudelsalat i iceberg

Retur til liste

Ingredienser:

Fyldig og flot salat, evt som en let middagssalat

 

4 personer

 

1 icebergsalat

150 g kogte ægnudler

2 tsk olivenolie

400 g skinkekød i strimler

Salt, peber

250 g broccoli i buketter

1 snittet rødløg

2 udkernede peberfrugter i tern eller strimler

1 dl sur-sød chilisauce

1 bdt koriander

35 g salte cashewnødder

 



Pil otte af de store yderste blade af salaten og gem dem til serveringen.

Snit resten af salaten fint og bland den med ægnudlerne.

Varm olien i en stor pande, dup kødet tørt og steg det under omrøring i 3 – 4 minutter. Drys salt og peber på.

Lad kødet afkøle og bland alle ingredienser med den sur-søde sauce samt koriander. Anret salaten i store icebergblade og drys med cashewnødder samt evt. ekstra koriander.

 

Tip. Kylling kan bruges i stedet for svinekød.

 

Opskrift udviklet af Vibeke Lehn

Foto Henrik Freek


Gartneribrugets Afsætningsudvalg // Hvidkærvej 29 // 5250 Odense SV