Myntemarinerede jordbær og babyleaves

Til opskriftsoversigt

15 min
4 personer

Jordbær er fantastisk i salat, her i skøn forening med tvist af mynte

Ingredienser: 

250 g jordbær
1 usprøjtet citron
5 kviste mynte
100 g babyleave, grøn
2 spsk jomfru olivenolie
Salt

Tilberedningsmetode: 

Skyl jordbærrene, fjern stilken og lad dem dryppe af. Skær jordbærrene i ½ cm tykke skiver.

Riv citronskallen fint og hak myntebladene. Bland jordbærrene med citronskal, mynte og 2 spsk citronsaft.

Skyl og tør salaten. Bland salaten med olie og smag til med salt. Bred jordbærrene ud på et fladt fad og top salaten op på midten af jordbærrene.

Opskrift og styling Christine Bille, foto Herik Freek

Tilføj kommentar