Mix grill med blandede salater og frugt

Til opskriftsoversigt

30 min
4 personer

Tøm ud i fryseren og brug forskellig slags kød til de her mix grillspyd. Husk at spyddene bliver bedst, hvis kødet får lov at marinere mindst et par timer

Ingredienser: 

600 g kød uden fedtkant fx kylling, svinekød og oksekød
2 citroner
3 kviste persille
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 tsk salt
2 rødløg 
100 g bakker babyleave, grøn eller babyleave, rød
1 potte kørvelpersille eller basilikum, grøn
200 g bær fx hindbær og eller jordbær
1 galiamelon
75 g fetaost
2 spsk olivenolie
1 spsk balsamicoeddike

Tilberedningsmetode: 

Skær kødet i tern og kom det i en frysepose. Skær citronerne i halve og pres saften ud. Kom saft og citroner i fryseposen sammen med persille, presset hvidløg, olie og salt. Bind en knude på posen og lad kødet marinere mindst et par timer.

Skyl salaten og afdryp. Skyl krydderurterne og hak dem. Vend salat med krydderurter, bær og melon skåret i tern. Skær fetaosten i tern og vend i salaten. Dryp olie og eddike over.  Skær rødløg i både.

Fordel kød og løg på spyd og grill på alle sider til kødet er mørt. Server salaten til grillspydene. 

Tip
Spyddene kan også tilberedes med forskellige slags fisk  

Opskrifter og styling Lone Kjær
Foto: Henrik Freek

Tilføj kommentar