Kyllingespid med friske krydderurter

Retur til liste

Ingredienser:

Til børnefødselsdag, picnickurv på stranden en sommerdag, til havefest, ja, de egner sig til rigtig mange sammenkomster, disse små delikate kyllingespid, både hjemme og til når man er på farten.

 

4 personer

 

4 kyllingebrystfileter

8 milde halverede udkernede røde chili

3 spsk sojasauce

3 spsk citronsaft

2 tsk sesamolie

2 fed presset hvidløg

2 tsk finthakket frisk ingefær

1/2 dl rosmarin

1/2 dl oregano

1 spsk brun farin



Skær kyllingebrystfileterne i tommelfingertykke strimler.
Bland sojasauce, citronsaft, sesamolie, hvidløg, ingefær, rosmarin, oregano og farin i en skål og læg kyllingestyk- kerne ned i marinaden. Lad dem marinere tildækket med folie i mindst 1 time i køleskabet ? gerne natten over.
Sæt strimlerne på træspid og sæt et lille stykke chili fast i bunden. Steg spiddene på en meget varm grillpande eller grill i haven om sommeren.
Lad dem stege ca. 2-3 minutter på hver side, eller indtil kødet er gennemstegt.
Server med lidt ris, en blandet grøn salat eller evt. couscous-salat med frisk mynte og hakkede mandler.

Opskrift og billede er venligst udlånt fra bogen "Rollinger og Roulader"

Gartneribrugets Afsætningsudvalg // Hvidkærvej 29 // 5250 Odense SV