Kartoffel-spinatcurry med agurkeraita

Til opskriftsoversigt

45 min
4 personer

En indisk, krydret vegetarret, der smager skønt. Garam masala er et varmende blandingskrydderi, der giver duft og smag – det fås efterhånden i de fleste supermarkeder.

Ingredienser: 

løg 
3 fed hvidløg
1 spsk rapsolie 
1 kg små skurede kartofler
2 dl vand
2 spsk garam marsala
1 spsk karry
500 g spinat
Salt 

Agurkeraita
3 dl græsk yoghurt
1 stor håndfuld mynteblade 
2 agurker
1 tsk stødt spidskommen
Salt 

Tilbehør
200 g lune naanbrød eller fladbrød og mangochutney 

Tilberedningsmetode: 

Hak løget og hak hvidløgene groft. Svits løg og hvidløg i olien ved middellav temperatur under omrøring i ca. 5 minutter. Halver kartoflerne og bland dem med løgene.

Tilsæt garam marsala og karry, svits et øjeblik og tilsæt vand. Lad kartoflerne simre under låg i ca. 20 min til de er møre. Prik i dem med en spids kniv for at mærke.

Skyl spinaten grundigt og bland den med kartoflerne. Skru op for varmen og vend spinaten rundt i kartoflerne til den falder sammen. Smag til med salt.

Rør yoghurten med spidskommen og grofthakket mynte. Flæk agurkerne og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurkerne ½ cm tykke skiver og vend dem i yoghurten. Smag til med salt.

Server curryen med naanbrød eller fladbrød og mangochutney

Energi pr. person:
2500 kJ (600 kcal)
Protein: 13 %
Kulhydrat: 63 %
Fedt: 24 % (16 g)
Grønsager pr. person: 250 g

Opskrift og styling: Christine Bille Nielsen
Foto Henrik Freek

Tilføj kommentar