Grillsalat i folie

Retur til liste

Ingredienser:

4 personer:
¼ spidskål
1 lille løg
4 gulerødder
1 stk fennikel
½ dl hakkede krydderurter

Marinade:  
1 spsk olie
½ spsk eddike
1 tsk honning
1 knsp chili
salt og peber

Rens grøntsagerne. Snit spidskål i fine strimler. Hak løg groft. Snit gulerødder og fennikel i lange papirtynde strimler – brug evt. en skrællekniv til at lave de lange strimler.

Hak krydderurter efter eget valg fint.

Rør marinaden sammen og bland den i grøntsagerne.

Pak blandingen i alufolie med lukningen opad. Sæt pakkerne på grillen i 5-10 minutter. Drys evt. lidt krydderurter på grillsalaten inden servering.


Gartneribrugets Afsætningsudvalg // Hvidkærvej 29 // 5250 Odense SV