Blomkålsalat med guacamole

Til opskriftsoversigt

30 min
4-6 personer

Et blomkålshoved kan nemt trylles til en herlig, krydret middagsalat på denne måde.

Ingredienser: 

1 stort, fast blomkål

Guacamole
2 store, modne avocado
1 bdt fintsnittede forårsløg
1 fintsnittet rødløg
1 udkernet, finthakket chili
Saft af ½ citron eller lime
1 spsk friskhakket koriander
Salt og peber
3 faste, udkernede, finthakkede tomater

Tilberedningsmetode: 

Pluk blomkålen i buketter, blancher dem i kogende vand 1-2 minutter, hæld dem i en sigte og afkøl dem under den kolde hane og afdryp blomkålsbuketterne.

Hak  og rør avocadokødet med forårs- og rødløg, chili, citronsaft samt koriander.

Smag til med salt og peber og vend blomkålsbuketter og tomatterninger med avocadosalaten, som anrettes på et stort fad, pyntes med ekstra koriander og serveres.

Tip
Fin frokostsalat med lune pitabrød.

God salat til grillmad, til røget fisk og kød og på en buffet.

Opskrift og styling: Udviklet af Vibeke Lehn
Foto: Henrik Freek

Tilføj kommentar