Asparges i flødesauce med kylling

Retur til liste

Ingredienser:

4 personer

 

1 kylling

Salt og peber

 

1 kg nye kartofler

1 kg hvide asparges

¼ piskefløde

1 dl vand

2 håndfulde frisk spinat

 



Sæt ovnen på 200 grader. Drys kyllingen med salt og peber. Læg den i en lille bradepande og stil den midt i den varme ovn. Gennemsteg kyllingen i ca. 50 minutter. Tag den ud af ovnen, og lad den afkøle lidt, før du skærer den ud i mindre stykker.

 

Kog kartoflerne i saltet vand, til de er møre, ca. 15-20 minutter.

 

Skræl aspargesene, skær den nederste centimeter af stilken fra, og skær dem i mindre stykker.

Kom asparges, fløde og vand i en gryde. Kom lidt salt i og lad simre i ca. 6-7 minutter.

 

Anret kyllingen sammen med asparges, flødesauce, kartofler og spinat.

 

Opskrift udviklet af Maria Meldgaard

Foto: vigsø + co / Heidi Vigsø


Gartneribrugets Afsætningsudvalg // Hvidkærvej 29 // 5250 Odense SV