Asparges og pasta med parmesan

Til opskriftsoversigt

30 min
4 personer

Asparges er i sæson fra april til Sankthans, så det er her, de skal rånydes. Sammen med pasta er grønne asparges suveræn fastfood.

Ingredienser: 

300 g pasta, gerne penne
500 g friske asparges, grønne
1 dl parmesan, friskrevet
½ dl olie
2 spsk. hvidvinseddike
Piri piri chili, eller almindelig chilipulver
Salt
Sukker
1 dl mandelflager
½ dl hakket persille

Tilberedningsmetode: 

Kog pastaen efter pakkens anvisning.

Knæk den nederste trævlede ende af aspargesene fra, og kog dem i letsaltet vand i 1 minut. Lad dem dryppe af i en sigte.

Kom parmesan, olie, eddike, lidt knust piri piri, salt og peber i en skål, og bland rundt.

Vend med asparges, pasta, mandelflager og persille. 

Spis den lækre salat som den er, eller til et stykke grillet fisk, for eksempel tun.

Opskrift og styling: Maria Meldgaard
Foto: vigsø + co / Heidi Vigsø

Tilføj kommentar