Champignon

Til grøntsagsoversigt

Sæson

Januar - december

Når champignon plukkes, er det med rod på. På den måde bevarer de en friskhed, der er helt enestående. Smagen forbliver intens, den karakteristiske spændstighed forbliver intakt og holdbarheden øges. Du er derfor bedst tjent med at købe champignon med rod og jord.

Champignon skal blot skylles hurtigt i koldt vand når du renser dem og ikke ligge i blød, så bevares aroma og konsistens bedst. Champignon bør først rodskæres umiddelbart før brug, så holder de sig friske i længere tid.

Opbevaring
Champignon opbevares bedst i et lag i køleskab i originalemballagen.

Tips til tilberedning

  • Brug champignon rå i salater - dryp med citronsaft så farven bevares.
  • Brug champignon hele eller i skiver i sammenkogte retter, pastaretter eller på pizza.
  • Steg champignon på panden med hvidløg og masser af hakket persille.
  • Stuvede champignon på brød eller i pandekager er skønt.
Opskrifter