Del kålen i buketter og spis den rå eller damp den i kogende letsaltet vand i 5 minutter. Blomkål skal stadig have bid, når den er kogt, så kog den hellere lidt for lidt end for meget.
Opbevaring
ien plastpose i køleskabets grønsagsskuffe
Blomkål er rig på C-vitamin.
Læg et laurbærblad i kogevandet, når du koger blomkål, så mindsker man noget af kålens karakteristiske duft.
Fjern dækbladene og del kålen, gerne uden brug af kniv, så man undgår skæremærker.Historien
Blomkål tilhører slægten Brassica og er dermed i familie med broccoli. Flere ting tyder dog på, at broccoli er ældre, og at blomkål er udviklet fra broccoli. Men ellers er oprindelsen lidt uvis, selv om der er formodninger om, at den stammer fra Lilleasien. Andre antagelser støtter sig på dokumenter, der henregner orindelsen til Cypern i det 16. årh. Herfra skal den have bredt sig til Italien og videre til det øvrige Europa. Bladdannelsen i hovedet er undertrykt, så der kun dannes skæl, mens egentlige blomster ikke kan skelnes. Det er altså en dekorativ, endnu ikke udviklet blomsterstand, der spises. Rå blomkål har en nøddeagtig smag, der er god i råkostsalater. Til garniture koges blomkål med den grove stok nedad for at sikre en ensartet dampning af hele blomkålshovedet.