Hvide asparges skal skrælles, og det er let.
Læg aspargesen på et skærebræt. Brug kartoffelskrælleren og start lige under
hovedet og kør ned mod bunden. rul aspargesen på brættet, så du har et fast
underlag. Skræl hele vejen rundt og tag ikke for meget af. Knæk den nederste del
af med fingrene. Hold med pegefingeren og kør tommelfingeren op. Når stænglen
giver sig, knækker du af.
Kog hvide asparges med rigeligt vand og lidt salt, smør og en knivspids sukker. De skal have 4-5 minutter. Stik i dem som en kartoffel og mærk om de er møre.
Anret fx med friske rejer eller krydderurter.
Har du mange endestykker til overs, kan du koge suppe på dem.
Hvis du snitter dem meget fint, kan du bruge de skrællede asparges rå i en olie-eddikemarinade.